Fremragende Kundekontakt
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Hvorfor vælge Altinget?
Kompetencegivende forløb
Praksisnær undervisning
Anerkendte og erfarne undervisere
Startdato
Kursusbeskrivelse
Personligt lederskab
Vil du gerne blive bedre til at sætte retning og skabe følgeskab og motivation? Vil du gerne blive bedre til at skabe tillid og få dine medarbejdere til at gøre deres bedste? Vil du gerne styrke din ledelsesmæssige autoritet til gavn for resultaterne? Så peger pilen på dig og dine personlige kompetencer.
Dygtige ledere er afgørende for organisationens succes, og god ledelse handler i meget høj grad om personlige kompetencer. Dine personlige kompetencer er omdrejningspunktet for alt, hvad du gør som leder. Derfor er det personlige lederskab nøglen til at blive en bedre leder og til at overkomme alt det, som ofte står uløst hen, fordi vi ikke ved, hvordan vi skal håndtere det. En dygtig leder kender sig selv, og formår at gøre det, der er hensigtsmæssigt i situationen – og ikke bare det, man plejer.
At skabe sammenhæng mellem dine personlige kompetencer og din evne til at lede og skabe resultater er en svær opgave. Derfor lancerer Altinget et helt nyt kursusforløb, der sætter fokus på det personligt lederskab som en løftestang til at nå i mål sammen med dine medarbejdere.
Dit udbytte:
- Du lærer at være tydelig om dine krav og forventninger og at følge op.
- Du lærer at håndtere modstand og konflikter mere hensigtsmæssigt.
- Du bliver bedre til at motivere og anerkende dine medarbejdere.
- Du lærer at kommunikere klart og føre en åben dialog.
- Du lærer hvilke grundlæggende mekanismer, der styrer vores adfærd og vores samspil med andre mennesker.
Din organisations udbytte:
- En leder, der træffer gode beslutninger og opnår bedre resultater.
- En leder, der får lettere ved at sætte retning og skabe følgeskab og derved opnå organisationens målsætninger.
- En leder, der kan gennemføre succesfulde forandringer sammen med sine medarbejdere.
- En leder, der skaber arbejdsglæde og udvikling – et vigtigt bidrag til hele organisationens arbejdsmiljø.
Kursusleder:
Agnete Gersing er direktør i Agnete Gersing Consulting, tidl. departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet og direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Agnete har været leder i 25 år og har arbejdet systematisk med lederudvikling i de organisationer, som hun har stået i spidsen for. Agnete har omfattende erfaring med, hvordan man styrker lederes personlige kompetencer. På internationalt plan har Agnete deltaget I lederudviklingsforløb på IMD og på Wharton School, University of Pensylvania.
Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, der vil løfte dit lederskab og skabe følgeskab blandt dine medarbejdere. Du kan både være leder i det offentlige, organisationsverdenen eller det private. Det vigtigste er, at du er en ambitiøs leder, der er klar til at løfte dit lederskab til næste niveau.
Pris
Prisen er 19.995 ex moms for fire hele kursusdage inklusiv undervisningsmateriale og fuld forplejning på en central placering i København.
Få information
Altinget
Altinget og Mandag Morgen tilbyder uddannelser til fagfolk og beslutningstagere, der giver ny faglig viden og skarp politisk indsigt til dig og din organisation. Sammen med professionelle aktører inden for netop dit fagområde får du inspiration, viden og redskaber fra...