Bliv webredaktør - skab struktur på nettet
Nu er brugervenlighed og struktur på din hjemmeside vigtigere end nogensinde før. Det er via hjemmesiden at nye potentielle kunder lærer din virksomhed at kende, hvorfor det spiller en stor rolle for virksomhedens vækst. For at rangere højt på søgemaskiner som Google, er det afgørende at kunderne kan finde rundt på siden og afslutte oplevelsen med at have fundet hvad de søger.
Som webredaktør er dine opgaver mange og varierede. Dog er det din fornemmeste opgave, at skabe rammerne for en brugervenlig oplevelse på din virksomheds hjemmeside samtidig med at du sidder med opgaver som at sørge for optimal navigation og struktur. Herudover opdaterer du løbende hjemmesidens funktioner for at sikre, at disse fungerer som de skal. Du sørger også for, at indholdet på hjemmesiden er målrettet modtageren. Til sidst arbejder du også meget med SEO. Mere specifikt, sikrer du dig at hjemmesiden er optimeret mod søgemaskiner som f.eks. Google ved bl.a. at arbejde med onpage og offpage SEO.
Hvordan bliver jeg webredaktør?
Som webredaktør vil en af dine mest efterspurgte kompetencer være dine skarpe kommunikationsevner. Din evne til at sikre at indholdet på hjemmesiden er aktuelt, relevant og engagerende for modtageren er essentiel. Ovenstående kompetencer kan du tilegne dig ved bl.a. at tage relevante uddannelser indenfor web, IT og kommunikationsområdet. Derudover har du også mulighed for at tage kurser indenfor f.eks. Web Usability eller enkeltfag for at give dig et indblik i de mest afgørende værktøjer som webredaktør.
Følgende er titler på typiske fagnavne indenfor området du vil/kan undervises i:
- Webkommunikation og interaktion
- Oplevelsesorienteret it-design
- Brugerstudier og evaluering af digitale brugergrænseflader
- Organisationskommunikation
Uddannelse
Hyppigt læses en uddannelse indenfor spændingsfeltet mellem webkommunikation og IT på universiteter hvor både teoretiske og praktiske aspekter afdækkes. IT- universitetet er et eksempel ud af flere der udbyder uddannelser indenfor uddannelser som bl.a. 'Digital design og interaktive teknologier', hvilket er en oplagt uddannelse at undesøge nærmere. På universitets uddannelserne lærer du typisk at anvende teorier og metoder inden for webbaseret kommunikation og interaktion samtidig med, at du arbejder med design og udvikling af digitale applikationer og informationsprodukter.
Med andre ord, lærer du at forstå betydningen af vigtigeden ift. hvordan du skriver til nettet samt hvordan du opbygger og udvikler it-systemer, der understøtter webbaseret kommunikation.
Efter endt uddannelse har du bl.a. lært følgende:
- Du evner at analysere, udvikle og strukturere informationsindhold til webkommunikation
- Du kan præsentere webbaseret informationsindhold målrettet modtageren
- Du kan vurdere, designe og udvikle it-applikationer til håndtering af informationsindhold på hjemmsiden
Generelle adgangskrav der skal opfyldes for at kunne blive optaget på et universitet:
- Bestået gymnasial uddannelse eller tilsvarende udenlandsk / international eksamen
- Dansk på A-niveau, ingen karakterkrav men faget skal være bestået
- Engelsk på B-niveau med mindst 6 i gennemsnit efter 7-trinsskalaen af de karakterer, der indgår i eksamensbeviset
- Matematik på B-niveau med mindst 6 i gennemsnit efter 7-trinsskalaen af de karakterer, der indgår i eksamensbeviset
OBS: Vær opmærksom på at adgangskravene kan variere fra institut til institut, hvorfor det er nødvendigt at studere disse nærmere de enkelte steder.
Dine evner til at designe og udvikle digitale applikationer og gennemføre tests af brugervenlighed er et værktøj størstedelen af i dags virksomheder baserer deres forretningsstrategi på. Som færdiguddannet indenfor området, har du mulighed for at arbejde i et bredt spektrum i både private og offentlige virksomheder og organisationer. Din rolle som webredaktør er essentiel og aktuel mere end nogensinde før, hvorfor det er en attraktiv retning at gå hvad angår jobmuligheder.