Mere om Leder du efter en HD uddannelse
Hvad består en HD-uddannelse af?
En HD er en videregående erhvervsøkonomisk deltidsuddannelse inden for ledelse og erhvervsøkonomi, der giver dig en anvendelig viden om eksempelvis samfundsøkonomi og erhvervsret. Efter du har afsluttet HD-uddannelsen i Aalborg, står du med stærke værktøjer til din karriere. Du kan vælge specialiseringer i f.eks. afsætning, marketing, organisation, økonomistyring, finansiering, finansiel rådgivning, logistik, regnskabsvæsen, retail management og procesledelse.
HD-uddannelsen består af to dele: HD 1. del og HD 2. del. I 1. del får du indsigt i den erhvervsøkonomiske basisuddannelse, hvor især teori og brugen af metode i samfundsfaglige discipliner er i hovedsædet. HD 1. del giver dig en basisviden, der er en nødvendighed for din specialisering på HD 2. del hvor du får mulighed for at vælge et emne at fordybe dig i.
Sammenlagt tager HD'en 4 år. Den svarer til en Bachelor og man læser den sideløbende med et arbejde.
Klik her og se en oversigt over diplomuddannelser inden for handel, økonomi og finans
Hvorfor skal jeg tage en HD-uddannelse?
En HD-uddannelse henvender sig til dig, der har et ønske om at supplere din erhvervserfaring med teori på højt niveau. Du ønsker måske at få et højere kompetenceniveau og en større indsigt i ledelse, organisation og økonomi. Forløbet er designet til at give dig et stærkt teoretisk ståsted, som du kan bygge din videre karriere på. Desuden giver uddannelsen dig mulighed for at udvikle og bygge kompetencer i nye retninger samt at forbedre dig på dine velkendte områder.
Læs mere her, hvis du vil vide mere om at balancere arbejde og HD-uddannelse
Hvilke krav skal jeg opfylde for at starte på en HD uddannelse?
Der er en række forskellige uddannelser, der er adgangsgivende til HD-uddannelsen. Baseret på den uddannelse du besidder i forvejen, får du enten adgang til henholdsvis HD 1. del eller HD 2. del.
Følgende uddannelser giver adgang til HD 1. del:
1. Gymnasial uddannelse (STX, HHX, HF osv.)
2. Relevant uddannelse på minimum gymnasialt niveau
Den første del af uddannelse kræver en gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på samme niveau. Har du ikke en gymnasial uddannelse eller tilsvarende, kan du, hos dit udvalgte uddannelsessted søge om særlig dispensation.
Det er vigtigt at pointere, at det udelukkende er dit valgte uddannelsessted, som vurderer og afgør om du har forudsætningerne, der skal til for at blive optaget på HD-uddannelsen.
Følgende uddannelser eller erhvervserfaring giver dig adgang til HD 2. del:
1. HD 1. del
2. Relevant erhvervsakademiuddannelse (KVU)
3. Relevant videregående voksenuddannelse (VVU)
4. Relevant uddannelse på mindst samme niveau som de ovenforstående
Som det gør sig gældende på HD 1. del, kan du også på HD 2. del søge om særlig dispensation hos uddannelsesstedet. Dette bør du gøre hvis du ikke opfylder de opstillede krav for optagelse på HD-uddannelsens 2. del. Det er også i dette tilfælde uddannelsesstedet, som vurderer om du opfylder kravene til optagelse.
Der er et større optagelseskrav til HD-uddannelsens 2. del. Du skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring for at bliver optaget, og du kan i dette tilfælde ikke søge om dispensation, som du kunne ved uddannelseskravene. Din erhvervserfaring skal akkumuleres inden din start på HD 2. del. Her tæller relevant erhvervserfaring du har fået under uddannelse også med.
Undervisningen ligger typisk fordelt på to aftener om ugen, men der kan også være mulighed for undervisning lørdage og i weekender samt fjernundervisning. Flere udbydere tilbyder også enkeltfagsløsninger, til dig som ønsker at sprede forløbet over længere tid.
Find en HD-uddannelse tæt på dig
Finduddannelse har samlet HD-uddannelser fra forskellige institutioner i landet til dig. Tag f.eks. din HD i København, Århus, Herning, Odense, Slagelse, Esbjerg, Sønderborg, Kolding eller som fjernundervisning.