Black Month 2024 er skudt i gang! Se tilbuddene her

Filtrer efter
SEO
Uddannelsestype
By
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Viser 1-5 af 5
Annoncer

Populære steder

Reportager indenfor SEO

Skab succes med SEO

Vil du også gerne lære at optimere din placering på søgemaskinerne, så du får flere besøgende på din hjemmeside? Grib muligheden og skab større succes for din virksomhed med SEO. 

SEO

Hvad er SEO?

SEO er et optimeringsprogram på internettet, hvilket er en forkortelse for ”Search Engine optimization”, på dansk ”søgemaskine optimering”.  SEO er et redskab, hvorfra du kan forbedre din rangering på søgemaskinerne og dermed fange flere brugeres opmærksomhed.

Der findes to slags SEO, den ene er ’On-page SEO’ og den anden er ’Off-page SEO’. Begge former bliver yderligere uddybet. 

Hvorfor er SEO vigtigt?                     

SEO er et vigtigt redskab til at forbedre din websides synlighed på søgemaskinerne, så du kan ligge øverst, når der søges på det emne, du arbejder indenfor.

Undersøgelser viser, at den hjemmeside der rangerer som nummer 1 på søgemaskinerne får over 50% flere kliks på deres hjemmesider. Den hjemmeside der ligger nr. 2 får 15 % og nr. 3 får 10 % flere kliks. Samlet set udgør top 3 altså 75 % af trafikken, hvilket fører til flere penge på bundlinjen. SEO er derfor et succesfuldt redskab til dig og din virksomheds synlighed på nettet.

Hvordan fungerer SEO?

Der findes to slags SEO:

  • ’On-page SEO’ 
  • ’Off-page SEO’.

On-page SEO

On-page SEO omhandler det optimeringsarbejde, der skal laves på din egen hjemmeside. Sidens indhold skal være brugbart for brugeren, hvoraf søgemaskiner som Google samtidig også skal kunne forstå hjemmesidens indhold.

5 gode råd til hvordan du optimerer din On-page SEO:

  1. Vær konsekvent omkring din sides emne.
    Når en bruger klikker sig ind på din side igennem en søgemaskine er det vigtigt, at personen finder det, der blev søgt efter. For eksempel opfatter Google det som et negativt tegn, hvis brugeren forlader din hjemmeside efter 5 – 8 sekunder, da det overordnede emne muligvis ikke fremgår tydeligt nok i indholdet. Dette gør, at din side bliver rangeret dårligere, da søgemaskinernes mest fornemme opgave er, at brugerne finder et så præcist svar på det de har søgt efter hurtigst muligt.

  2. Benyt dit søgeord i din overskrift og i din URL
    Når der for eksempel bliver søgt på Hvordan fungere SEO på google, vil du komme frem når det står øverst som din overskrift samt i din URL.

  3. Brug dit søgeord løbende igennem din tekst og gerne i forskellige sammenhænge.

  4. Forbind din hjemmeside med interne links.
    På denne måde beholder du brugeren på din side samt fortæller søgemaskinerne, at din hjemmeside kan besvare mange af brugerens spørgsmål.

  5. Tilføj relevante billedtekster
    Når du tilføjer billeder til dine tekster benytter søgemaskinerne deres korte tekst til at identificere, hvad der er på billederne. Derfor er det vigtigt at lave en god og kort tekst, som så præcist beskriver dit søgeord.

Off-page SEO

’Off-page SEO’ handler om at kontrollere samt optimere ens omtale på internettet. Dette sker igennem god omtale og anmeldelser, generel omtale på sociale medier og endnu bedre igennem linkbuilding.

Off-page SEO optimering

Du kan optimere din ’Off-page SEO’ igennem linkbuilding. Det at få links fra andre hjemmesider medvirker en større troværdighed af din egen hjemmeside hos søgemaskinerne, hvorfor den automatisk vil blive rangeret højere. Her skal du tænke kreativt for, at få gode links og ikke ende ud med de dårlige.

Du ønsker ikke at få links fra forældet hjemmesider eller hjemmeside hvis indhold på ingen måde minder om dit.

Gode links

Et godt link er fra en troværdig hjemmeside, der samtidig også er brugervenlig og omhandler nogenlunde det samme som din egen. Målet med din linkbuilding er at få det perfekte link.

'Perfekte' links

Det perfekte link er et link til din hjemmeside fra en anden anerkendt hjemmeside, hvor sidernes indhold er relateret til hinanden. Det kan for eksempel være fra en anden udbyder inden for samme branche, som du selv opererer i, eller fra en anerkendt blog, eller en online avis. De perfekte links har en så stor indflydelse på din rangering, at hvis du blot skaffer omkring 3, vil det oftest (afhængig af branche og søgeord) forsage, at du vil ligge i top 3 på søgemaskinerne.

Hvor hurtigt virker SEO?

Det er meget forskelligt, hvor hurtigt SEO kan få din hjemmeside rangeret højere på søgemaskinerne. Det omhandler både efterspørgslen på dit søgeord, samt hvor mange udbydere der allerede har stærke ’On og Off page SEO’. Du kan derfor rangere højt inden for et par dage, men det kan også tage flere år.

Det er dog her vigtigt at pointere at SEO ikke er en engangsproces, der skal foretages årligt. Det er en vedvarende proces, der skal tilpasses og vedligeholdes. Dette kan bl.a. gøres via linkbuilding.