Fastholdelse og opkvalificeringsforløb til offshore-, olie- og gasindustrien - fjernundervisning
-
0,5 dage
-
Landsdækkende
-
Holdundervisning
Kurser og efteruddannelse til olie og gas industrien
Olie og gas branchen beskæftiger mange forskellige faggrupper på både onshore og offshore anlæg i Danmark. Denne mangfoldighed afspejles i det alsidige udbud af kurser her på siden, som henvender sig til både specialister og til folk, der er på vej ind i branchen.
Selvom der pga. miljødebatten er meget negativ fokus på fossiler brændstoffer i disse år, er det et faktum, at Danmark også i mange år fremover vil være afhængig af både olie- og gasudvinding. Samtidig er der gode karrieremuligheder indenfor feltet, især på offshore anlæggene, hvor man forudser en stigning i antallet af ansættelser i de kommende år.
Og selvom du kommer fra en helt anden branche, tilbyder aktørerne på området særdeles gode muligheder for omskoling. Dette gælder i særlig grad for håndværkere inden for jern- og metalområdet, men også håndværkere med anden baggrund vil med stor sandsynlighed kunne finde ansættelse.
Nyansatte starter som regel med at udføre basisopgaver, og vil så i takt med beherskelse af funktionen tilbydes trinvis avancement, med mulig for at nå lederstillinger i løbet af en kortere årrække.
De danske boreplatforme i Nordsøen er reelt små samfund, hvor der hver dag er et utal af funktioner, der skal udføres.
Listen af stillinger er derfor meget lang. Køkkenpersonale, rengøringspersonale, sundhedspersonale, elektrikere, reparatører, kranførere, drillere (borearbejdere), ingeniører, geologer, biologer, administrativt personale m.fl. Fælles for alle er indledende deltagelse på et sikkerhedskursus med fokus på førstehjælp, redningsarbejde og brandbekæmpelse.
Onshore ansættelser kan f.eks. være på et Danmarks to raffinaderier eller inden for administration.
Danmark har siden 1993 været selvforsynende med energi, og er i dag eksportør af både olie og gas.