Strategisk kommunikation (AU)
-
Fra 8.990 DKK
-
Flere byer (2)
-
Holdundervisning
Strategisk ledelseskommunikation
-
02-01-2025
-
Fra 4.550 DKK
-
Flere byer (2)
-
Holdundervisning
Lær at håndtere kriser på digitale og sociale medier
Hvad kendetegner en krise på digitale medier?
En krise på sociale og digitale medier betegnes også som en "shit storm". Det er et udtryk, der er kendetegnet ved, at en virksomhed inden for en forholdvis kort periode oplever massiv kritisk omtale og kommentarer, som ikke nødvendigvis forholder sig til indholdet i krisen, men snarere organisationen eller virksomheden bag. Kritikken vil typisk bestå af aggressive, truende og angribende bemærkninger.
Det er blandt andet i tilfælde af en "shit storm", at virksomheder og organisationer skal være i stand til at handle effektivt og korrekt i forhold til krisekommunikation. Krisekommunikation handler om, hvordan virksomheder og organisationer bør håndtere og reagere kommunikativt i forhold til en krise - internt såvel som eksternt.
Hvorfor skal du tage et kursus i krisekommunikation?
I takt med digitaliseringens udvikling er der opstået et større behov for at fokusere og beskæftige sig med krisekommunikation. Det skyldes, at vi som befolkning og private individer i dag har langt nemmere ved at udtrykke os via de sociale og digitale medier, hvilket virksomheder og organisationer må tage højde for.
I dag anses et individ eller en modtager i højere grad for en medfortæller eller samtalepartner af kommunikationen, idet modtageren har mulighed for at påvirke en offentlig samtale ved at give sin mening til at kende. Samtidig har modtageren fået en større magt i forhold, hvorvidt vedkommende vælger at sprede og dele budskabet via sociale medier. Ulempen ved denne udvikling er, at virksomheder mister en del af kontrollen over kommunikationen og samtalen, hvilket blandt andet kommer til udtryk, når der opstår en "shit storm". Her kan offentlighedens mening i forhold til den enkelte situation eller sag få stor betydning for virksomhedens succes og omdømme, idet individer hurtigt kan reagere positivt såvel som negativt og dele sin mening med andre i højere grad end tidligere.
Ved negativ omtale og kritik må virksomheder agere proaktivt og korrekt for at sikre, at situationen ikke forværres yderligere. Med et kursus i krisekommunikation kan du lære om, hvad den optimale håndtering af strategisk krisekommunikation indebærer.
Ønsker du at lære mere om kommunikation på sociale og digitale medier, kan du se vores udvalg af kurser her.
Hvem henvender kurserne sig til?
Kurser i krisekommunikation henvender sig til medarbejdere og ledere, der beskæftiger sig med strategisk kommunikation, public affairs, issue management m.m.
Generelt har kurserne et bredt fokus og henvender sig til en divergent målgruppe, mens nogle kurser vil være mere specifikke i forhold til indholdet.
Se vores kursusliste og find det kursus, der matcher dine ønsker og interesser bedst.
Dit udbytte af et kursus i krisekommunikation
På kurser i krisekommunikation vil du blive introduceret for en række værktøjer til, hvordan du bedst håndterer og arbejder strategisk med en krise på digitale og sociale medier.
Du vil blandt andet arbejde med følgende:
- Stakeholders rolle og betydning
- Vigtigheden i at tale samme sprog i en krisesag
- Træning i håndtering af medier og journalister
- Viden om, hvordan I sikrer overensstemmelse mellem det, I siger og det, I gør
- Tillidsvækkende og troværdig kommunikation.
Se kursuslisten for at danne dig et overblik over vores samling af kurser, så du kan finde det kursus, der passer bedst til det, du søger.