Black Month 2024 er skudt i gang! Se tilbuddene her

Filtrer efter
Erhvervspsykologi
Uddannelsestype
Aalborg
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Søgningen gav ingen resultater. Venligst prøv en Ny søgning
Annoncer

Flere kategorier indenfor

Andre steder

Mere om Erhvervspsykologi kurser i Aalborg

Hvad er erhvervspsykologi, og hvad laver en erhvervspsykolog?

Erhvervspsykologi er en kobling mellem psykologi og erhvervslivet. Det erhvervspsykologiske område omfatter således alle de organisatoriske processer, hvori mennesket indgår.

Alle virksomheder og organisationer består af og er drevet af mennesker. Alle er de nødt til at samarbejde og kommunikere for sammen at kunne opnå de økonomiske og forretningsmæssige resultater, som virksomheden eller organisationen har sat sig som målsætning.

For, at en virksomhed eller organisation bliver rigtig succesfuld, er det derfor nødvendigt, at der også rettes fokus på de interpersonelle relationer, ligesom der må være et fokus på, at medarbejderne jo først og fremmest er mennesker.

Ledelsen må altså forstå, hvad der motiverer og driver den enkelte medarbejder. Og det er netop i forlængelse her, at du som erhvervspsykolog og dit arbejde bliver relevant. Din vigtigste opgave er nemlig at give ledelsen en forståelse af, hvordan organisationsstrukturer, -kulturer, den fysiske indretning blandt meget andet faktisk påvirker medarbejderne.

Den moderne medarbejder skal kunne mestre en række ting i deres lange arbejdsliv. Vedkommende skal både udvise stort engagement og handlekraft, ligesom det forventes, at der også demonstreres en eller anden udstrækning af, at denne indordner sig. Samme krav stilles i høj grad til nutidens ledere, der om nogen skal være handlekraftige og beslutningsdygtige, ligesom de må være lydhøre over for deres medarbejdere og inddrage dem i en række aspekter af virksomhedsførelse.

Arbejdslivet i dag er altså præget af en række paradokser og modsætninger, som du som erhvervspsykolog kan hjælpe den enkelte med at finde hoved og hale i. Som erhvervspsykolog gør du selvsagt brug af din viden som psykolog og anvender derfor både kliniske og terapeutiske arbejdsmetoder. Du er således i stand til både at håndtere mennesker i krise eller med andre former for personlige kriser og gøre brug af mere “arbejds-psykologiske” metoder, som kan anvendes, når mennesker skal udvikles i deres arbejdsliv på den ene eller anden måde.

Dit felt: Virksomhedsforståelse og menneskelig forståelse

Du kan arbejde med erhvervspsykologi på en række måder. Hvad enten du tager et kursus eller en egentlig uddannelse inden for psykologi, så vil dit arbejdsfelt dog spænde fra, hvordan virksomheder ledes og organiseres til, hvad der motiverer og har betydning for virksomhedens ansatte.

Omdrejningspunktet i dit virke vil således være menneskelige forhold og relationer i en organisatorisk kontekst.

Hvorfor gør virksomhederne brug af en erhvervspsykolog?

Flere og flere af landets helt store virksomheder gør brug af muligheden for at tilknytte en erhvervspsykolog.

Erhvervspsykologen arbejder primært med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, hvilket kan ses direkte på virksomhederne bundlinje. Når virksomhedens medarbejdere trives, inkluderes og værdsættes ses det nemlig tydeligt på den overordnede effektivitet og kvalitet. Glade og trygge medarbejdere yder simpelthen bare mere og bedre.

Det at investere i en erhvervspsykolog er altså en rigtig god investering for den enkelte virksomhed. 

En erhvervspsykolog kan nemlig være med til at sikre, at den enkelte medarbejder føler sig værdsat og set. Samtidig er det typisk også erhvervspsykologer, der står for uddannelse, træning og coaching af ledere og medarbejdere. På den måde fastlægger de altså en udviklingsstrategi med mennesket i fokus med et helt klart mål for øje.

Hvordan bliver jeg erhvervspsykolog?

Du kan varetage jobbet som erhvervspykolog efter endt uddannelse til psykolog. Hvis du ikke er uddannet psykolog, kan du tage en efteruddannelse eller kurser, der peger dig i retning af det erhvervspyskologiske arbejdsområde.