Energi kursus - find et kursus i energirenovering og indeklima
Drømmer du om en karriere indenfor bl.a. arbejde med energirenovering og indeklima? Og vil du være med til at gøre en forskel for klimaet? Så kan du med fordel læse mere om dine muligheder på denne side. Med en baggrund indenfor energirenovering og indeklima kan du bl.a. komme til at arbejde med målrettet energieffektiviseringer.
Hvorfor tage et energi kursus?
Uanset om du allerede arbejder indenfor branchen eller du er under uddannelse og søger en specifik form for viden eller blot ønsker at genopfriske din viden eller lignende, kan et energi kursus være relevant for dig. Der findes forskellige typer af kurser, hvorfor det naturligvis giver bedst mening at sætte sig ind i holdet på de enkelte inden evt. påbegyndelse i forhold til egne mål med kurset. Eksempler på områder der afdækkes er: energiformer, boligens indeklima, byggeteknik og analyse og energiøkonomi.
Med forbehold for, at de enkelte kurser er forskellige, kan du i de fleste tilfælde forvente at blive undervist i bl.a. følgende:
- Du lærer at udarbejde energimærke og energimærkningsrapport baseret på de bygningsmæssige forhold og installationer, som har betydning for det specifikke energiforbrug
- Du lærer at opmåle, registrere, vurdere og bruge disse resultater til at lave energimærkning af ejendomme efter Energistyrelsens standarder for dette
- Du lærer om opbygning og isoleringsevne af klimaskærme, varmekilders art og virkningsgrad samt at give overslagspriser for og besparelsespotentiale ved energirenoveringstiltag
- Du opnår indsigt i hvilke løsninger der er bedst hvad angår energirenovering i relation til indeklimaets optimale tilstand
- Du lærer at anvende beregningsværktøjer og historisk tegningsmateriale samt at analysere de forhold i en bygning, der har indflydelse på den energimæssige ydeevne
- Du lærer at udføre energimærkningsrapporter hvori beregninger af bygningens energiforbrug og forslag til forbedringer af bygningens energiforhold fremgår
Efter endt kursus, evner du altså at analysere de forhold i en bygning, som har indflydelse på den energimæssige ydeevne. Flere kurser fokuserer også på både at inddrage teoretisk og praktisk viden således at du klædes godt på til at varetage arbejdet. Derudover kan du også komme til at kunne foreslå og vurdere af de automatisk generede besparelsesforslag i beregningsværktøjet i forhold til bl.a. indeklima, og komfort m.v.
Fremtiden indenfor arbejdet med energirenovering og indeklima
Arbejdet indenfor energibranchen er varieret og der er flere muligheder for at arbejde indenfor forskellige områder. Derudover er mulighederne for udvikling og videreuddannelse rigtig gode, hvilket på mange måder kan kvalificere dig til nye og mere udfordrende stillinger undervejs i din karriere.
Et eksempel på en jobtitel kunne være energikonsulent. Her vil du have til opgave at udføre en grundig gennemgang af de forskellige installationer og byggetekniske forhold, der kan have indflydelse på energiforbruget i ejendomme etc. Deurdover har du også til opgave, at præsenterer brugbare forslag til hvordan den pågældende ejendoms energiforbrug kan mindskes. Endvidere er titler som, naturligvis afhængig af dit uddannelsesniveau og din erhversmæssige erfaring, energi-ingeniør, energirådgiver eller energichef også relevante.