Hvad laver en business analyst?
Business Analyst - eller forretningsanalytiker - har tendens til at være en “flydende” titel og er i flere brancher blevet en generisk jobtitel.
Selvom arbejdsopgaverne kan variere meget, beskæftiger forretningsanalytikere sig overordnet med at identificere, evaluere og gennemføre forbedringer, der hjælper virksomheden med at effektivisere og nå sine mål.
En business analyst har en struktureret og formel tilgang til at analysere forretningsprocesser, identificere forbedringer og implementere ændringer. Det kan for eksempel være inden for virksomhedens nuværende systemer, fx inden for IT-systemer, økonomisystemer eller noget helt tredje.
En opgave som forretningsanalytiker kunne for eksempel være at udarbejde enkle og simple værktøjer, der kan anvendes i praksis til at optimere og effektivisere arbejdsgange, processer eller eventuelt øge omsætning og indtjening.
Arbejdet er ofte baseret på data, fakta, figurer, observationer og/eller hypoteser.
Hvordan bliver man forretningsanalytiker?
Du kan blive forretningsanalytiker på mange forskellige måder.
Der er ikke en decideret uddannelse der hedder Forretningsanalytiker eller Business Analyst, men der er mange forskellige indgangsvinkler, til at lande et arbejde med jobtitlen forretningsanalytiker.
Mange virksomheder har et krav om, at du har en relevant uddannelse, så de er sikre på at du kan besidde stillingen og har kompetencerne til at klare arbejdsopgaverne. Der kan for eksempel være tale om en bachelor, og måske endda en kandidatgrad, da nogle virksomheder foretrækker kandidater, der har en kandidatgrad.
Uddannelserne, der er relevante i denne sammenhæng, kunne for eksempel være Financial Controller, HD, cand. merc., software ingeniør, datalog, datamatiker, cand.it. eller lignende uddannelse, der inkluderer fag som forretningsadministration, forretning, ledelse, regnskab, marketing, økonomi, statistik, projektledelse og IT.
Det der går igen for flere stillingsopslag som forretningsanalytiker, er kompetencer inden for blandt andet forretningsoptimering, projektledelse, forretningsforståelse, forretningsudvikling og projektledelse. Krav og ønsker varierer igen fra arbejdsgiver til arbejdsgiver.
Typiske arbejdsopgaver som Business Analyst
Jobtitlen er som nævnt blevet generisk i flere brancher, og det kan derfor svært at komme med et bud på, hvad du kan forvente af din dagligdag.
Dog er der flere arbejdsopgaver der går igen, som du kan forvente som forretningsanalytiker.
- Udvikling af enkle værktøjer, der kan anvendes i praksis til at optimere arbejdsgange, øge omsætning og indtjening
- Forbedre digitale selvbetjeningsløsninger og derved øge kunders digitale muligheder
- Strategisk udvikling samt løbende optimering og automatisering af processer og rapportering i økonomisystem
- Løbende optimering og dokumentation af forretningsprocesser i økonomi
- Administration og sikre optimal brug af understøttende IT-løsninger
- Understøtte ledelsen med projektopfølgning og projektøkonomi
- Projektledelse af udviklingsopgaver, herunder at sikre fremdrift og implementering af opgaven fra start til slut
Kursus som Business Analyst
Her på finduddannelse.dk finder du flere kurser inden for forretningsanalyse. Nogle af disse kurser er supplerende kurser, til dig der f.eks. har en baggrund som forretningsanalytiker, men som ønsker at videreudvikle dine kompetencer. Dette både overordnet og mere specifikt. Andre kurser tilbyder forberedelse til uddannelse/kursus som Business Analyst og du kan også støde på kurser, der tilbyder mere specifikke certificeringer inden for forretningsanalyse.
Se listen over kurser ovenfor - der findes sikkert også et kursus til dig!