Udvalget af kurser kan få selv den hurtigste knallert på kajen til at slingre. Hvad vil du blive bedre til? Hvad skal du bruge det til? Og hvilken type kursus skal du vælge?
Du har garanteret hørt om arbejdsmarkeduddannelse - populært forkortet til AMU - men hvorfor så lige vælge den type efteruddannelse?
Vi kommer her med vores 10 bud på, hvorfor det er værd at investere tid og penge på et af de utallige AMU kurser, der findes på markedet for efter- og videreuddannelse i Danmark.
Kort om AMU kurser
Med kurser under AMU-ordningen er der tale om erhvervsrettet voksenuddannelse og efteruddannelse.
Som udgangspunkt kan du tage AMU kurser, uanset om du er faglært eller ufaglært, og uanset om du arbejder i en privat eller offentlig organisation. Er du ledig eller selvstændig, kan du også deltage i AMU-kurser.
Det krav, der er gældende for alle AMU kurser er, at du skal have et dansk CPR-nummer og være bosiddende i Danmark eller have reel beskæftigelse i Danmark.
Derudover findes der forskellige adgangskrav, afhængigt af hvilket kursus du vælger, og hvorvidt du opnår en certificering eller et AMU kursusbevis.
Derfor skal du tage et AMU kursus
1. AMU kurser er billige, da de er delvist finansieret af staten
2. Du kan vælge at skræddersy din uddannelse ved at sammensætte flere AMU kurser efter behov
3. Du kan få tilskud til din arbejdsmarkedsuddannelse via VEU-godtgørelsen
4. Du modtager et AMU kursusbevis efter hvert gennemført kursus
5. Kurser under AMU-ordningen har en ensartet standard og kvalitet
6. AMU er gratis, hvis det er en del af en grunduddannelse for voksne (GVU) eller individuel kompetencevurdering.
7. Du kan tage AMU kurser, uanset om du er ufaglært, faglært, ledig eller selvstændig.
8. Du kan både tage AMU på fuld tid og på deltid, så det passer ind i din dagligdag.
9. Med et AMU kursus får du erhvervsrettet uddannelse, der møder efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
10. Nogle AMU-kurser giver merit til erhvervsuddannelser. Det betyder, at der kan være mulighed for at få forkortet en erhvervsuddannelse, hvis man har taget bestemte AMU-kurser.