Stress er et alvorligt problem i vores samfund. Alle kan for eksempel blive ramt af arbejdsrelateret stress. Du kender det måske selv?
Dynen føles tung, uanset om det er mandag eller fredag. Kvalmen tager til, når du nærmer dig din arbejdsplads - når du altså endelig har kæmpet dig ud af sengen. Opgaver, der før i tiden sad på rygraden, føles nu uoverskuelige.
Du får hjertebanken når en kollega spørger dig, om du kan hjælpe med en opgave. Der er forskellige tegn på stress, og det er vigtigt at reagere på symptomerne. Men hvad kan man egentlig gøre ved det?
Der er flere forskellige muligheder i forhold til at håndtere stress. Det er ikke altid en mulighed at forebygge, da det simpelthen kan være opdaget "for sent".
Men der er altid en mulighed for at håndtere stressen. I den forbindelse har vi taget en snak med Jacob Andersen, der er ejer af SAMSPIL NU, som har kurser i MBSR™. Vi har spurgt Jacob Andersen, hvordan MBSR™ kan hjælpe på blandt andet arbejdsrelateret stress.
Hvad er MBSR™?
MBSR™ står for Mindfulness-baseret Stressreduktion. Dette er et forskningsbaseret personligt udviklingsforløb med evidens for en række positive virkninger.
MBSR™ er et globalt beskyttet varemærke, udviklet på University of Massachusetts Medical School af Jon Kabat-Zinn. Hovedparten af al forskning i mindfulness hviler på MBSR.
MBSR handler om at være nærværende og til stede, hvilket kan have store positive indvirkninger på dit stressniveau og lidelser som depression og angst.
”De senere års forskning tyder på, at stress kan være et forstadie til bl.a. angst og depression,” fortæller Jacob Andersen og fortsætter:
”Så det er virkelig værd at sætte ind, hvis man for eksempel døjer med arbejdsrelateret stress. De fleste mennesker aner ikke, hvad de skal stille op, når de rammes af stress. MBSR er en oplagt mulighed, som også ud fra en nøgterne forskningsmæssig betragtning er meget effektiv.”
Som Jacob Andersen siger: "MBSR er jo et meget lavpraktisk forløb på mange måder, hvor man får en række værktøjer, som er forbundet med mindfulness. Det er både at arbejde med at undersøge og sanse og mærke sin egen krop, samtidig med at man arbejder intensivt med sin opmærksomhed."
Hvis man har været ramt af stress ved man måske godt, hvor svært det kan være at give sig tid til at mærke efter og trække vejret helt ned i maven. Men hvis man har prøvet det gennem en længere periode ved man måske også, hvor givende og effektivt, det rent faktisk kan være.
Bliv bevidst om din situation
Hos SAMSPIL NU foregår MBSR kurset som et holdforløb, hvor der maksimalt deltager 12 personer pr hold. Dog kan stress være et meget sårbart og personligt emne, og nogle opfatter det endda som direkte tabu.
Derfor spurgte vi også Jacob, hvorfor det er en fordel for den enkelte, at kurset foregår som et holdforløb hos SAMSPIL NU.
"De fleste mennesker går meget alene med, hvad der foregår på indersiden - altså deres tanker og følelser. Ikke mindst de svære. På jobbet skubber mange følelserne endnu længere væk ved at leve efter den der gammelkendte historie om, at vi hænger vores følelser sammen med jakken i garderoben, når vi møder ind. Vi forsøger at lade den rationelle del af os fylde det hele. Ofte ligger det implicit i selvforståelsen, når vi taler om os selv som ´professionelle´. Konsekvensen er, at vi øver os i at gøre det ligegyldigt, hvad vi rent faktisk føler, når vi er på job. Men vores følelser er på ingen måde ligegyldige. Og de er der jo stadig, selvom vi måtte negligere dem.
Følelser er vigtige. De fortæller os for eksempel, hvordan vi har det, hvilket er en forudsætning for, at vi kan tage godt vare på os selv. Enhver med arbejdsrelateret stress har på et eller andet tidspunkt glemt at mærke efter i sig selv. Bevidst eller ubevidst. Stress kommer af at overskride egne grænser igen og igen. Det gør man kun, fordi man er holdt op med at mærke signalerne fra sin egen krop. Selvomsorg er essentielt i forhold til at komme sig oven på stress.
Gennem MBSR forløbet bliver det muligt for den enkelte igen at mærke og sætte ord på nogle af de oplevelser, der ellers var gået i glemmebogen. Og når vi gør det sammen på et hold, ser vi det samme ske for andre. Det er faktisk ret vildt at opleve. Og det er ofte enormt inspirerende og lærerigt." forklarer Jacob.
Den erfaring bakkes op af en af Jacobs tidligere kursist, Martin.
Forløbet set med kursistens øjne
Martin startede sit MBSR forløb hos Jacob af flere forskellige årsager. Blandt andet grundet hele 13 trafikuheld, der førte til diskusprolapser, begrænset livsglæde, træthed og lignende. Og senere i livet blev Martin desværre også ramt af stress. Stressen viste sig blandt andet ved at Martin ikke længere kunne finde ud af dagligdagens små opgaver. Som Martin selv beskriver det:
"Jeg stod og skulle smøre en rugbrødsmad, og kunne ikke finde ud af at komme leverpostej på maden - jeg kunne simpelthen ikke noget. Det var helt væk. Jeg kunne heller ikke finde ud af at ringe til den kunde jeg skulle have møde med senere på dagen, for at aflyse det møde. Jeg kunne simpelthen ikke."
Martin gik efterfølgende hjemme i 4 måneders tid, og kunne godt se, at der skulle ske et eller andet for at komme ud af de mange dårlige rutiner han havde fundet sig. Martin fortæller, at han blandt andet var god til at slå sig selv oveni hovedet og sige til sig selv: "Det der, dét kan du sgu ikke finde ud af!".
Denne tendens trak Martins humør ned, og gjorde at han måske ikke var så effektiv - og dét skulle der altså gøres noget ved. Martin kendte ikke til MBSR i forvejen, men fandt kurset hos SAMSPIL NU og følte at det var et kursusforløb, han kunne se sig selv i.
Derudover fandt Martin det meget givende, at det foregik som et holdforløb. Sådan havde Martin det dog ikke i starten, hvor han egentlig havde planer om et forløb med ene sessioner. Alligevel fandt Martin det givende, at sidde og lytte til andre mennesker, der havde det ligesom ham selv.
Træn dig til at være den bedste udgave af dig selv
Med mindfulness vender du opmærksomheden og omsorgen indad for en stund. I al sin enkelthed handler mindfulness nemlig om at være nærværende og til stede. Det kan i sig selv være svært, og det kan være svært at hengive sig til øjeblikket, og arbejde så intenst med sig selv.
Det kan også fremprovokere irritation og de første gange vil du måske også opleve, at du har lyst til at give op på forhånd. Men giver du dig hen til det, vil du også erfare, hvor sundt, effektivt og givende det er at stoppe op og blive bevidst om dig selv.
Det er desuden en tidligere kursists erfaring, at forløbet ikke kun har en positiv indvirkning på det psykiske, men i høj grad også på det fysiske: "Jeg synes faktisk også at jeg sover bedre om natten - eller det ved jeg at jeg gør. Både fordi jeg ikke tænker så meget mere, på alt muligt som ikke giver mening, og så slapper jeg mere af i kroppen. Jeg har førhen spændt meget i kroppen, qua forskellige trafikuheld, som jeg har været udsat for. Jeg har også igennem lang tid haft en uro i benene når jeg skulle sove, og efter forløbet er det ikke så slemt længere."
Lær at være bevidst nærværende
Med andre ord kan du med MBSR lære, at blive mere bevidst om dig selv og dét at være til stede i nuet. Med et MBSR kursus er du godt klædt på både som medarbejder og som chef. Du bliver bevidst om dig selv og din evne til at være lige her, lige nu. Du lærer at være til gavn for både dig selv og personerne omkring dig. Du vil opleve bedre trivsel for både dig og din virksomhed.
Du vil også være i stand til at rumme medarbejdere og kolleger, når der for eksempel opstår konflikter, personlige tab eller andre situationer, der kræver, at du kan være nærværende. Der er med andre ord tale om en investering i selvomsorg og selvindsigt, der kan mærkes over hele linjen.