Børn falder ofte og slår sig i deres udendørsleg. Derfor er det så vigtigt, at alle legepladser er eftertjekkede og sikrede således, at ulykkerne forbliver ved overfladiske skrammer. Der er dog rigtig mange ting at tage højde for og standarder der bør følges, når det kommer til sikring af legepladser.
Det er vigtigt, at man som ansvarlig for én eller flere legepladser har styr på sikkerheden, og dermed undgår de værste ulykker. De europæiske legepladsstandarder hjælper dig som legepladsejer og -ansvarlig, til at mindske konsekvenserne af de uheld der sker, når børn leger.
Men hvad bør du egentlig gøre, som pædagog, ejendomsfunktionær eller generelt ansvarlig for legepladsen, når den skal eftertjekkes? Vi har spurgt Einar Hansen, direktør ved Nordisk Legepladsinstitut.
Sikker, men ikke risikofri
De primære ulykker, der finder sted på en legeplads er ifølge Einar Hansen faldulykker, hvor barnet falder og rammer noget, der er for hårdt. Ofte handler det om dårligt vedligeholdt faldunderlag som sand eller gummifliser. Det er efterhånden sjældent, at det er redskaberne, der fejler.
Men selvom alle regler overholdes betyder det ikke nødvendigvis, at legepladsen er fuldstændig risikofri. Det er nemlig ikke det, det betyder, når vi taler om sikkerhed på legepladsen, forklarer Einar Hansen og fortsætter:
“Vores primære opgave, som voksne selvstændigt tænkende individer, er at reducere risikoen for de lejlighedsvise uheld, der kan ske på en legeplads. Vi skal ikke fjerne risikoen, vi skal reducere risikoen. Leg er ikke livsfarlig, den er livsvigtig, og legepladser skal ikke være så sikre som muligt men så sikre som nødvendigt.”
Er du ansvarlig for én eller flere legepladser, bør du altså bruge din sunde fornuft, og få styr på, hvad, der er vigtigt at kigge på, og holde øje med, på lige præcis de legepladser du står med ansvaret for.
Risikovurdering og europæiske standarder for legepladser
Når en legeplads risikovurderes, bliver der lavet en inspektion af redskaberne i henhold til den europæiske sikkerhedsnorm, som redskaberne skal kunne overholde. Og hvis der er afvigelser bliver det tjekket, hvad den afvigelse er. Einar Hansen beskriver, at en manglende mærkning ikke nødvendigvis har de store konsekvenser, da det ikke er livsfarligt, men det er klart, at lige så snart det handler om, at man kan komme i klemme med hals, hoved eller en strop, der hænger fast, så er det potentielt livsfarligt.
“Hvis der er afvigelser, der kan give invaliderende eller dødelige skader, bør man ændre dem. Man skal ikke, man bør. Det er altid op til ejeren.” forklarer Einar Hansen.
De europæiske standarder er altså ikke lovpligtige i Danmark. Kun når legepladserne bygges fra ny:
“I det nye bygningsreglement fra 2018, står, der at legepladser, multibaner, skaterbaner, parkour og alt det der, de skal overholde deres standard. Det skal dimensioneres og konstrueres ud fra den standard de hører under.”
Der findes rigtig mange forskellige typer af standarder, som er forskellige alt efter om det er legepladser, parkour, multibaner, skaterbaner mv. Og hvis man går ind i hver standard, er den også delt yderligere op i flere standarder. Standarderne er skabt ud fra antroprometiske data, som Einar forklarer:
“Det vil sige, at vi ved at en finger er mellem 8-25 mm, alt efter om den sidder på skrå eller ej. Vi ved, at hovedet er 230 mm, så et hoved har en diameter på 23 cm, men det er ikke om panden. Det er fra hagen og til fjerneste punkt i nakken. Og vi ved, at en krop er en firkant på 89 mm den ene vej, og 157 mm den anden vej.”
Som legepladskonstruktør, er det altså denne type data, man arbejder ud fra, og som ansvarlig for en legeplads, gælder det om, at sørge for, at der ikke er nogle huller, hvor kroppen kan komme igennem, og hovedet ikke kan følge med.
Hvad kan du gøre, for at sikre legepladsen?
Som ansvarlig for flere legepladser, mener Einar Hansen, at man bør få inspiceret dem én gang om året, af en uvildig inspektør. Det vil sige, en inspektør der ikke selv bygger, renoverer, servicerer eller vedligeholder legepladser, og dermed ikke har et økonomisk incitament i, at finde en masse fejl.
Det er også muligt at få lavet en lille tjekliste, som man selv kan gå ud fra, resten af året, med ting der bør holdes øje med, forklarer Einar Hansen og fortsætter:
“Men det årlige eftersyn, det bør man overlade til en der er uddannet inspektør, fordi vi kan altså en lillebitte smule mere. Det bør gøres årligt, det er ikke noget man “skal”, det er en europæisk sikkerhedsnorm, man skal ikke, men man bør.”
Der er så mange facetter i legepladssikkerhed, at man som pædagog eller ejendomsfunktionær, udover ovenstående også bør få, som minimum, et et-dagskursus i, hvad der er vigtigt at holde øje med, på en legeplads. Legepladserne har igennem de sidste mange år udviklet sig, og er langt fra, som dengang man selv var barn. Einar Hansen beskriver hvordan en legeplads både kan indeholde multibaner, skaterbaner og alt muligt andet, der sin egen standard.
Hvis ulykken endelig sker, og der kommer en sag ud af det, så vil Sikkerhedsstyrelsen blive tilkaldt som det første, forklarer Einar Hansen og fortsætter:
“Sikkerhedsstyrelsen sender så nogen ud, fx en af os, og beder os om at lave en inspektion af legepladsen, og hvis alle regler er overholdt, så laver de en risikovurdering af hvorfor skaden skete.”
Hvis et redskab på legepladsen bliver dømt usikkert, skal det derefter risikovurderes, og accepteres af Sikkerhedsstyrelsen, som værende usikker.