Vi har talt med Anne Helbo Jespersen, der er arbejdslivs- og arbejdsmiljøkonsulent hos Konventum.
Med en ph. d i arbejdsmiljø er hun den helt rigtige til at give et bud på, hvordan man bedst imødekommer og udfører sit hverv som arbejdsmiljørepræsentant og ikke mindst, hvordan man indfører praksisser, der understøtter et godt og sundt, psykisk arbejdsmiljø.
Arbejdsmarkedet kalder på handling
Arbejdsmiljøet skrænter rundt om i Danmark, og regeringen har som konsekvens heraf nedsat et ekspertudvalg under Beskæftigelsesministeriet, der skal komme med konkrete anbefalinger for, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres.
Én af de udfordringer som arbejdsmiljørepræsentanterne står over for er problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at beskæftigede, der overbelastes psykisk er steget med 17% procent siden 2012.
Udviklingen inden for trivslen på arbejdet går simpelthen i den forkerte retning, og arbejdsmarkedet kalder på handling. Anne plæderer da også for, at virksomheder tager teten i egen hånd og får trivslen tilbage på rette kurs:
“Når man bliver klar over, at der er ting man kan iværksætte og indsatser man kan foretage, så skal man simpelthen spørge sig selv som arbejdsmiljørepræsentant og i organisationen: “Hvordan kan vi her løfte kvaliteten og højne effektiviteten. Hvordan bliver vi dygtigere til at passe på hinandens ve og vel, og hvordan mindsker vi vores sygefravær? Det er da simpelthen indsatsen værd at blive del af en sådan succes!”
Anne argumenterer endvidere for, at virksomheder - med nuværende mængde af forskning på området - ikke har andet end gode argumenter for at investere i det psykiske arbejdsmiljø. Og gør man det, vil man opleve langt højere kvalitet, effektivitet, mere innovation og mindre sygefravær.
Vi er hinandens arbejdsmiljø
Når det gælder trivsel på arbejdspladsen handler det i høj grad om at dyrke følelsen af fællesskab. Det kan være dog en udfordring i dag, hvor fokusset er gået fra at være ganske kollektivt til at være langt mere individuelt qua indførelsen af moderne ledelsesformer og -systemer.
Arbejdsmiljørepræsentantens fornemmeste opgave er derfor at medvirke til at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvor fællesskabet er i højsædet. Både når tingene går godt, og når enkelte medarbejdere bliver slået ud af kurs, forklarer Anne og uddyber:
“Det er vigtigt at huske på, at nok rammer stress individuelt, men den skal behandles kollektivt. Det er afgørende, at vi tager os af hinanden i svære situationer, fordi jeg - som individ - kan jo gøre nok så meget for at komme ud af min stress-sygemelding, men hvis jeg kommer tilbage i en virksomhedskultur, hvor det i princippet er noget organisatorisk, der skal ændres på for at undgå, at flere bliver sygemeldte, ja så nytter min personlige indsats ikke så meget.”
Anne anerkender dog, at der selvfølgelig kan være ting, der spiller ind på den enkeltes stresstilstand. Også ting, der bestemt lægger uden for virksomhedens ansvar, men hun pointerer dog, at er man en god organisation, så har man også en relation til sine medarbejdere, der gør, at man ved, hvornår den enkelte skal skånes fra de sværeste og mest udfordrende opgaver:
“Man kan tydeligt se, at de ledere, der taler med deres medarbejdere bare én gang om ugen og spørger ind til, hvordan de har det, nærmest kan undgå stress i deres medarbejderstab. På den måde bliver de nemlig klar over, hvor meget de enkelte kan rumme på givne tidspunkter,” siger hun.
Kommunikationen og relationen medarbejderne, arbejdsmiljørepræsentanter og ledelsen er derfor afgørende for trivslen på arbejdspladsen.
“Vi er hinandens arbejdsmiljø og det er et ansvar, som vi skal huske at tage alvorligt,” pointerer Anne.
Det gode arbejdsmiljø er en kontinuerlig dialog
Det, at man taler sammen er vigtigt, og det er dialogen om, hvordan arbejdsmiljøet skal være i organisationen bestemt også.
Den skal være konstruktiv og ikke mindst kontinuerlig, for der er ingen quick fixes, forklarer Anne:
“Det er vigtigt at erkende, at arbejdet med arbejdsmiljøet er noget man skal beskæftige sig med løbende. Det er ikke noget man bare lærer at fixe på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Man får nogle redskaber og en masse viden, men vi kan ikke udstikke egentlige regler og manualer for, hvordan man skal arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i den enkelte virksomhed.
Det handler jo om relationer og følelser og derfor er det gode og sunde arbejdsmiljø noget man finder frem til i fællesskab. På den måde kan du sammenligne arbejdsmiljø med et venskab eller ægteskab; her må man også arbejde for at finde frem til, hvad der virker.”
Når man - i organisationen - beslutter sig for at fokusere på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, gælder det altså om at definere nogle fælles spilleregler for, hvordan man opfører sig ordentligt og med respekt for hinandens roller. Det hele handler om tillid.
Repræsentant med stort R og brede skuldre
Der hviler derfor et stort ansvar på arbejdsmiljørepræsentanternes skuldre og de skal være sig bevidst om, hvad der kræves at være frontfigur, siger Anne:
“Det kræver i høj grad, at arbejdsmiljørepræsentanten kan forstå forskellige positioner, praktisere dialog, inddrage, forhandle, fordi det psykiske arbejdsmiljø jo ikke er et nagelfast felt. Vi kan ikke som sådan sætte to streger under det, vi kommer frem til.”
Som arbejdsmiljørepræsentant er det vigtigt at huske på ens position som netop repræsentant. Man repræsenterer ens kolleger med stort R, og det handler i høj grad om at få etableret en tillidsfuld relation til dem. I den skal der være plads til enighed såvel som uenighed og man skal være professionel nok til også at pointere ting for ledelsen, selvom man ikke kan følge problemstillingen.
Den ideelle arbejdsmiljørepræsentant skal selvsagt kunne have fokus på arbejdsmiljøet og være med til at identificere, forebygge og håndtere eventuelle problematikker. Derudover skal man kunne samarbejde med ledelsen og have opbakning fra kollegerne, være kompetent og vide noget om feltet, pointerer Anne og uddyber:
“Appellér til respektfuldt og tillidsfuldt samarbejde. Det er nemlig på disse arbejdspladser, at kvaliteten er højere, resultaterne er bedre, det er der man bliver mere innovativ og oplever mindre sygefravær.”
Nøgleordet for en organisation er altså samarbejde. Som arbejdsmiljørepræsentant skal man være sig sit ansvar bevidst, omfavnende, tillidsvækkende og evne at bygge broer mellem den menige medarbejder og ledelsen.
Samtidig er det vigtigt at erkende, at der ingen egentlige løsninger findes en gang for alle, ligesom det gode og sunde, psykiske arbejdsmiljø er en kontinuerlig proces og noget man skal blive ved med at tale om.
Leder du efter en arbejdsmiljøuddannelse?
