Hvad er god arbejdslyst? Og hvordan får man det? Undersøgelser fra Arbejdstilsynet viser, at danskerne generelt er glade for deres arbejde.
Så hvad er det præcis, der giver os lysten til at dukke op hver morgen? Og er arbejdslyst reelt noget man selv kan skabe?
Danskernes høje tilfredshed med jobbet skyldes, blandt andet, de relativt gode vilkår og rammer, der eksisterer på mange af vores arbejdspladser, samt mulighederne for at skifte job, hvis man er utilfreds.
Hos Videncenter for God Arbejdslyst har man fundet frem til syv faktorer, som har en betydning for ens arbejdslyst.
Avancerede beregninger viste, at de syv faktorer tilsammen forklarede 71 procent af danskernes arbejdslyst – på tværs af brancher, køn, alder, uddannelsesniveau, geografi mm.
Løbende kvalificering af modellen har betydet en stigning i forklaringsgraden, så den i God Arbejdslyst Indeks 2021 var på hele 78 pct. De resterende procenter udgøres af forskellige faktorer, der ikke kan redegøres for, da det varierer fra menneske til menneske, f.eks. de fysiske arbejdsforhold.
Vi har taget en snak med Metus Kristensen, som er projektleder hos Krifa, om hvad arbejdslyst har af betydning, og hvad der skaber arbejdslyst på de danske arbejdspladser.
Kan du sætte hak ud for alle syv faktorer?
Læs med herunder og find de syv faktorer for at opnå høj arbejdslyst. Måske kan du sætte hak ud fra dem alle; ellers skal du måske overveje, hvad der skal til, før det kommer til at ske?
👉 Forskellen på arbejdslyst og arbejdsglæde
👉 Hvad har så størst betydning når det handler om arbejdslyst?
👉 Hvor stor betydning har kollegaerne?
👉 Hvorfor er det vigtigt at se på arbejdslyst?
👉 Værktøjer du kan bruge til at opnå en højere arbejdslyst
👉 Er du blevet hooked på arbejdslyst?
Hvad er god arbejdslyst?
Arbejdslyst kan virke som en lidt abstrakt størrelse; for hvad er det egentlig, og hvem bestemmer om du har en høj arbejdslyst?
Gennem en årrække har Krifa, Kantar Gallup og Epinion samarbejdet om større undersøgelser, hvor de har indsamlet data fra flere end 30.000 personer, og hvad der er god arbejdslyst for dem.
Derigennem er de kommet frem til syv faktorer, der spiller en rolle:
- Mening: Oplevelsen af at arbejdet er meningsfuldt
- Mestring: Oplevelsen af at kunne beherske jobbets udfordringer
- Ledelse: Oplevelsen af tiltro til den nærmeste leder samt oplevelsen af lederens faglige og sociale kompetencer
- Medbestemmelse: Oplevelsen af at have indflydelse på vigtige beslutninger og mulighed for selv at tilrettelægge sine
arbejdsopgaver - Balance: Oplevelsen af god balance mellem antallet af opgaver og tiden til at løse dem – og mellem arbejdsliv og privatliv
- Resultater: Oplevelsen af at udrette noget, når man er på arbejde
- Kolleger: Oplevelsen af gode faglige og sociale relationer til kolleger
“Vi har spurgt danskere fra det private og offentlige, mænd og kvinder, unge og gamle, om hvad der skaber arbejdslyst for dem. Og ud fra det, har vi indfanget at det er de her syv faktorer der betyder noget, helt bredt i det danske samfund.” beskriver Metus.
Men hvad er forskellen egentlig på arbejdslyst og arbejdsglæde?
I Videncenter for God Arbejdslyst skelnes der mellem arbejdsglæde og arbejdslyst.
“Arbejdsglæde det er en følelse vi kan få, når der er noget der lykkes, en kollega giver os et klap på skulderen, eller vi synes det er fedt at møde kollegerne om morgenen - så kan vi opleve arbejdsglæde. Det er en følelse som kommer og går, hvor imod det vi lægger i arbejdslyst mere er noget generelt der går ind og former vores arbejdsliv,” forklarer Metus Kristensen.
Arbejdslyst hænger altså sammen med alle livets faser, både når det går godt, og når det går skidt. Og på den måde, handler arbejdslyst om hele livet. Lyst hænger ifølge Krifa sammen med ord som appetit og gejst. Det handler om at man har lyst til at tage fat, at bruge hænder og hovedet, og lyst til livet - også arbejdslivet.
Hvad har så størst betydning, når det handler om arbejdslyst?
I undersøgelsen kortlægges der, hvad der skaber arbejdslyst på de danske arbejdspladser. Her er fundet frem til de ovenstående syv faktorer, og af de syv, er det “Om man føler, ens arbejde giver mening”, der har størst betydning, for arbejdslysten.
"Mening" har ligget solidt på førstepladsen siden undersøgelsen blev lavet for første gang i 2015. Det undersøgte Krifa nærmere i 2016 og fandt frem til, at der ligger fire forskellige vinkler på mening. Metus forklarer dem således:
4 vinkler på, hvordan jobbet giver mening:
Den indre mening: Det giver mening, at mit arbejde bidrager til mig selv.
Den større mening: Det giver mening, at mit arbejde bidrager til et større formål.
Den kollegiale mening: Det giver mening at arbejde sammen med andre.
Den organisatorisk mening: De beslutninger og forandringer, der sker i min organisation, giver mening.
Ifølge Metus kan man sagtens føle mening i alle fire vinkler, og dermed føle at der er rigtig god mening med jobbet. Modsat, kan man også sagtens føle en større mening, ved for eksempel at sidde i en NGO, men samtidig opleve at man organisatorisk ikke samarbejder på tværs eller bekriger hinanden.
Hvor stor betydning har kollegaerne?
I den anden ende af de syv faktorer for god arbejdslyst ligger kollegaer. Det er nok en faktor som rigtig mange umiddelbart vil sætte højt. For, hvis ens kollegaskab ikke fungerer, så kan arbejdsdagen virkelig blive lang og træls.
I følge Metus er der måske to forklaringer på resultatet.
Gode kollegaer skaber lykke
“Vi måler på arbejdslysten, og arbejdslysten er en stor del af det der giver os lykke i livet, fordi arbejdet er så stor en del af vores liv. Men der er også andre dimensioner, der har betydning for om vi er lykkelige i vores liv.” forklarer Metus.
Det er her kollegerne kommer ind, fordi de ofte får en form for vennestatus. På den måde bliver forholdet relationelt, og de tæller i højere grad ind i vores lykke dimension fremfor arbejdslysten.
“Så i forhold til arbejdslyst scorer den rimelig lavt, men det er ikke det samme som at kolleger er lige meget. Men det er måske i forhold til livslykken at kollegaer faktisk er vigtige.“ forklarer Metus.
Så gode kollegaer er altså vigtige. Ifølge Metus er det nemlig vigtigt at der bliver sagt godmorgen, og spurgt ind til ens weekend. Men det bidrager i højere grad til livslykken fremfor den høje arbejdslyst.
Men alligevel har kollegaerne måske ikke SÅ stor en betydning. Den anden forklaring Metus kommer med, er at vi måske er gode til at tillægge kollegaerne for stor betydning: “Det er ikke nok at have super gode kollegaer, hvis ikke man leverer resultater, hvis ikke man oplever, at man har en god ledelse, hvis ikke man oplever at have medbestemmelse osv. Så er det bare ikke nok.”
Hvorfor er det vigtigt at se på arbejdslyst?
Det siger måske sig selv, at man selvfølgelig får gladere og mere produktive medarbejdere når arbejdslysten er høj.
Det er vigtigt både at undersøge og se på arbejdslyst på arbejdspladsen, da det siger noget om, hvad vi hver især bliver motiveret af, og ikke mindst kan bidrage med. Det fører således til gladere og mere produktive medarbejdere.
Derfor er arbejdslyst centralt:
“Der er undersøgelser, der viser, at der er rigtig mange som går på arbejde og siger, jeg kan meget mere, jeg kan noget andet, min arbejdsplads bruger mig ikke fuldt ud, i forhold til alt det, jeg har at bidrage med,” siger Metus.
Én ting er den individuelle vinkel, og hvad vi gerne vil have ud af vores liv og virke. En anden vinkel er den samfundsmæssige: “Vi går simpelthen glip af et stort potentiale i vores samfund, når vi ikke udnytter de ressourcer som vi besidder, som borgere i samfundet. Og derfor er arbejdslyst så centralt.”
Værktøjer du kan bruge til at opnå en højere arbejdslyst
TIl hver faktor finder du også nogle konkrete værktøjer, der kan bruges til at folde faktorerne ud, og gøre dem mere konkrete. Ved at blive uddannet arbejdslystkonsulent, bliver du introduceret til de mange værktøjer og hvordan du kan bruge dem. Du kan dog læse en lille forsmag her.
Test hvad der betyder noget for dig
Du finder blandt andet en meningstest, som netop tester, hvilken af de fire meningsdimensioner som er vigtigst for dig. Metus forklarer: “Nogle scorer lige høj på alle fire, og andre har én der stikker helt af i forhold til de andre.” Det handler dermed om at finde frem til, hvad der faktisk giver mening for dig, og drøfte det med kollegaerne. På den måde ved alle hvad der er vigtigt for dig og de andre, og I kan alle arbejde hen imod det.
Et andet værktøj du finder på arbejdslystkonsulent uddannelsen handler om balance. Her er fokus på dit og dit teams energibehov; hvad der giver energi, og hvad der tager. Det er vigtigt at have ligevægt, så der er symmetri, og du kan arbejde mest optimalt.
Er du blevet hooked på arbejdslyst?
Så kan du tage en uddannelse som arbejdslystkonsulent gennem Krifa. Her bliver alle 7 faktorer foldet ud, og du lærer konkrete værktøjer til alle. Uddannelsen er åben for alle, uanset fagforening.
“Når man går på arbejdslyst konsulent uddannelsen så det bliver det meget konkret og håndgribeligt. Så skal vi ikke bare sidde og snakke akademisk og kigge statistikker. Det handler om, hvad kan man gå ud og gøre.” fortæller Metus.
Uddannelsen centrerer sig omkring, hvordan du kan hæve arbejdslysten på din arbejdsplads, hvad end du er leder eller medarbejder. På uddannelsen gøres arbejdslyst mere håndgribeligt, og: “Deltagerne på uddannelsen siger ofte at de bruger værktøjerne, om ikke hver dag, så i hvert fald tankegangen hver dag efterfølgende i deres virke.“
