Black Month 2024 er skudt i gang! Se tilbuddene her

Søg kursus

Sådan nedbryder vi fordomme om psykiske lidelser på arbejdspladsen

Hvordan skaber vi større åbenhed omkring psykiske lidelser i arbejdslivet? Læs med her, hvor vi har taget en snak med Landindsatsen EN AF OS i Sundhedsstyrelsen.

Sådan nedbryder vi fordomme om psykiske lidelser på arbejdspladsen

Det er ikke nogen hemmelighed, at psykiske lidelser er en hyppig årsag til, at mennesker i Danmark må forlade eller aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet. Det er et stort problem, fordi det er omkostningsfuldt. Både for det enkelte individ, arbejdspladserne og samfundet.

Det er derfor en opgave, der kræver en fokuseret indsats og opmærksomhed. Ifølge en befolkningsundersøgelse gennemført af EN AF OS i 2019 mener 77%, at det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk lidelse.


Undersøgelsen bekræfter, at der generelt er et større tabu om psykiske lidelser på arbejdsmarkedet. Samtidig viser samme undersøgelse, at 61% ville tilbyde støtte til en nær kollega med en psykisk lidelse og tale om, hvordan vedkommende har brug for hjælp. 

Det leder frem til spørgsmålet – Hvorfor taler vi ikke mere åbent om psykiske lidelser i arbejdslivet?

Hvordan skaber vi større åbenhed omkring psykiske lidelser i arbejdslivet?

Vi har talt med Landindsatsen EN AF OS i Sundhedsstyrelsen.

EN AF OS har til formål at afstigmatisere psykisk sygdom i Danmark.

EN AF OS arbejder for at skabe større forståelse for psykisk sygdom på arbejdspladser og alle andre steder, hvor hverdagslivet udfolder sig.

Ifølge EN AF OS i Sundhedsstyrelsen spiller fordomme og myter om psykiske lidelser en vigtig rolle i, at alt for mange mennesker bliver udstødt af arbejdsmarkedet eller aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet.

Løsningen ligger i at skabe større åbenhed på den enkelte arbejdsplads med en kultur, hvor det er acceptabelt at tale om psykisk sygdom. Det vil sige at turde tage det første skridt og skabe dialog frem mod en løsning.

At løsningen skabes gennem åbenhed og dialog kan måske lyde simpelt, men det betyder ikke, at det nødvendigvis er lige til. For mange kan der være en stor usikkerhed og uvished forbundet med psykiske lidelser, der gør, at det kan være svært at tale om. Det gælder både for personen med den psykiske lidelse, men det gælder også høj grad for kollegaer og ledere. Men det er meget bedre at tage kontakt og spørge ind i stedet for at trække sig i frygt for at sige noget forkert.

5 gode råd

EN AF OS har sammensat 5 gode råd til, hvordan du som kollega kan tage det første skridt og være med til at nedbryde tabuer om psykiske sygdom.

1. Vær direkte

Sig det, som det er. Fortæl, at du er bekymret og hvorfor. Du kan for eksempel sige: "Jeg synes, du virker trist og ked af det, og det bekymrer mig."

2. Vær dig selv og ærlig

Vær ikke bange for at sige noget forkert. Tavshed og isolation er værre. Indrøm, hvis du synes, det er svært at snakke om eller forstå.

3. Vær nysgerrig, lyt og støt op

Tro ikke, at du kan løse din kollegas psykiske problemer. Det er ikke din opgave. Vær i stedet nysgerrig og spørg ind til, hvordan din kollega har det. Lyt, vis interesse og tilbyd din støtte og hjælp.

4. Giv ikke op

Lad være med at trække dig, hvis du bliver mødt med en afvisning. Det er en helt normal reaktion. Fortæl din kollega, at du er her, hvis der er brug for en snak eller hjælp.

5. Søg viden

Hvis du føler, at du mangler viden, kan det give en ekstra sikkerhed at søge fx på internettet. Det hjælper også med at skille fordomme fra fakta.

Sæt fokus på medarbejdernes trivsel

Vil I som virksomhed sætte (endnu mere) fokus på jeres medarbejderes trivsel? I så fald kan et kursus i psykisk arbejdemiljø være et godt sted at starte.

Find et psykisk arbejdsmiljø kursus her

Landindsatsen EN AF OS i Sundhedsstyrelsen

Landindsatsen EN AF OS i Sundhedsstyrelsen

Afstigmatisering af psykiske lidelser (Vis mere)
EN AF OS er en afstigmatiseringsindsats, der arbejder for at fremme åbenhed og nedbryde fordomme og forskelsbehandling forbundet med psykiske lidelser. (Mindre)

Omkring

EN AF OS er en afstigmatiseringsindsats, der arbejder for at fremme åbenhed og nedbryde fordomme og forskelsbehandling forbundet med psykiske lidelser.
Michelle Hjorth

Michelle Hjorth

Digital Content Specialist (Vis mere)
Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos finduddannelse.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af efteruddannelse, blive klogere på dine muligheder og komme i mål med dine drømme. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness. (Mindre)

Omkring

Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos finduddannelse.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af efteruddannelse, blive klogere på dine muligheder og komme i mål med dine drømme. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness.

Annoncer