IT-sikkerhed, cyber security, security defence… Kært barn, har mange navne, og det er helt sikkert at IT-sikkerhed er en af de største udfordringer for organisationer i dagens digitalt drevne samfund.
Med den stadigt voksende mængde af data, som gemmes og overføres online, er det mere vigtigt end nogensinde før at sikre, at data og systemer er beskyttet mod cybertrusler. Læs mere i denne artikel og bliv klogere på hvilke kurser der kan gøre lige netop dine medarbejdere til it-soldater.
Det kræver dygtige medarbejder, med uddannelser i IT-sikkerhed at sikre systemerne mod trusler fra hackere og en af de mest effektive måder at opnå dette på er ved at uddanne medarbejderne i IT-sikkerhed.
Denne artikel vil undersøge betydningen af IT-sikkerhedsuddannelse, og hvordan det kan hjælpe organisationer med at forbedre deres sikkerhedspraksis og minimere risikoen for cyberangreb.
Vi vil også se på, hvilke typer af uddannelse, der er tilgængelige både for at give inspiration til dig, der ønsker en karriere i det felt, og til virksomhederne der ønsker at videreuddanne deres IT-medarbejder.
1. Få styr på grundlæggende IT-sikkerhed
Hvis du vil have helt styr på de grundlæggende aspekter og begreber inden for IT-sikkerhed, findes der et væld af kurser, du kan vælge mellem. Én af mulighederne er et akademimodul eller en fuld akademiuddannelse i IT-sikkerhed.
Muligheden findes hos forskellige udbydere i hele landet, og fælles er, at du i de fleste tilfælde bliver introduceret til begreber og terminologi inden for it-sikkerhed, herunder især kernebegreber som fortrolighed, integritet og tilgængelighed.
Så hvis du vil styrke din faglige profil med relevant viden og kompetencer inden for IT-sikkerhed, så er dette forløb en oplagt mulighed.
2. Lær at designe og implementere sikre netværksløsninger
Gennem modulet 'Netværk- og kommunikationssikkerhed' bliver du kvalificeret til at forstå og håndtere netværkssikkerhedstrusler samt implementere og konfigurere udstyr til samme.
Modulet foregår som holdundervisning med en kombination af teori, praktiske eksempler, cases og opgaver, hvorigennem du får viden om blandt andet netværkstrusler, trådløs sikkerhed, sniffing-strategier og teknikker, VPN setups og meget mere.
Så hvis du fx sidder som medarbejder i en softwarevirksomhed, og en stor del af dit job består af IT-sikkerhed, så er dette modul hos KEA lige dig!
3. Tag et diplommodul i Softwaresikkerhed
Diplommodulet i Softwaresikkerhed, der udbydes af UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense, fokuserer på sikkerhed i softwareudvikling.
Modulet fokuserer på sikkerhedsperspektivet i software, herunder programkvalitet og fejl- og datahåndterings betydning for en software arkitekturs sårbarheder.
Gennem modulet lærer du blandt andet at håndtere trusler mod software, implementere fejlhåndtering, definere gyldige og ugyldige inputdata samt anvende API'er og standard biblioteker.
Så hvis du allerede arbejder med IT, og gerne vil specialisere dig i sikkerhed, kan du læse videre om kurset ved at klikke dig videre på knappen herunder.
4. Beskyt din virksomhed mod insidere og spionage
Inside Risk Consulting tilbyder et omfattende kursus i kontraspionage, designet til at beskytte din virksomhed mod interne trusler og industrispionage.
Gennem kurser vil du opnå en dybdegående forståelse af kontraspionages rolle i organisatorisk sikkerhed og lære at identificere, hvor disse foranstaltninger kan implementeres effektivt. Kurset dækker emner som kildeførernes metoder til at rekruttere insidere, motivationsfaktorer bag insidertrusler, og hvordan man forebygger, at medarbejdere havner i kompromitterende situationer.
Kurset henvender sig til sikkerhedsansvarlige, ledere og HR-personale, der ønsker at styrke virksomhedens forsvar mod spionagetrusler. Hvis det lyder som det helt rette kursus for dig, så klik dig videre og læs mere om kurset.
5. Få CompTIA Security+ certificat online!
CompTIA Security+ er en internationalt anerkendt certificering inden for IT-sikkerhed, der anerkendes af virksomheder over hele verden.
Certificeringen tester kandidaters viden og færdigheder inden for forskellige aspekter af IT-sikkerhed, såsom netværkssikkerhed, kryptografi, identitetsstyring og risikostyring.
En Security+ certificering kan åbne døren til jobmuligheder som IT-konsulent, netværksadministrator, eller sikkerhedsanalytiker, og kan også være en forudsætning for visse sikkerhedsrelaterede stillinger i den offentlige sektor og militæret. Så hvis du er på udkig efter en yderst brugbar certificering inden for IT, som du ovenikøbet kan tage online, så læs mere nedenfor.