I takt med verdens hurtige ændringer i både kultur, miljø og menneskelig adfærd er det en afgørende faktor at udvikle vores færdigheder.
Med Design Thinking kan denne komplekse verden gribes an på en mere innovativ måde med menneskets behov i fokus. Designtænkning er de senere år blevet et banebrydende værktøj som både Google, Apple og Airbnb har benyttet for at nytænke forretningens løsninger.
Om Design Thinking
Design thinking er en proces til at løse problemstillinger på kreativ vis og med mennesker i fokus. Ved brug af design thinking samles det, som brugeren ønsker, det som er teknisk muligt, og det der er økonomisk rentabelt.
Igennem design thinking er det dermed det menneske, som virksomheden skaber for, som er i fokus. Enhver design thinking proces starter med, at du og dit team stiller nogle spørgsmål med udgangspunkt i, hvem brugerne er, og hvad der i grunden er deres behov.
Herefter samles der inspiration til at løse de problemstillinger, der arbejdes med. Denne inspiration vil rykke dig ud fra din komfortzone og væk fra de åbenlyse idéer og hen imod nye arbejdsmetoder, der på bedre vis kan dække brugernes behov. Når du har fundet en løsning, skal denne præsenteres for kolleager, kunder og brugere, hvorfra der samles feedback. Det vil nogle gange opleves nødvendigt at gå tilbage og gentænke idéen efter feedbacken, men dette styrker blot designtænkningen, så du til sidst står med en ny innovativ idé.
Ved at benytte design thinking i organisationen mindskes risiciene også ved lancering af nye produkter, da de har været testet igennem hele processen. Generelt handler det om at handle ud fra samt forstå de rigtige spørgsmål for at løse problemstillinger på en ny måde.
Forløbet er kort fortalt:
- Empati – forstå dine brugeres behov
- Idégenerering – brainstorming
- Eksperimenter – test idéer og få feedback.
Design Thinking som værktøj
Design Thinking er et godt værktøj, som kan hjælpe dig og dit team til at tackle udefineret problemer for bedst muligt at opfylde jeres slutbrugeres behov.
Design Thinking hjælper din virksomhed med en hurtigere læringsproces, som kan medvirke i revolutionerende løsninger. Det benyttes dermed, som et middel for at tænke ud af boksen og grave dybere ned i problemstillingerne, og brugernes ønsker og behov.
Der er specielle områder, hvor design thinking i den grad kan benyttes:
- Produkt design
- Service og oplevelsesdesign
- Forretningsdesign
- Ledelse
- Organisationsændring.
Søg alle uddannelser inden for Design Thinking
1. Til dig, der gerne vil lære design thinking
Vil du gerne have styrket dine resultater? Så se ind i Design Thinking, hvori du lærer, hvordan du på en kreativ og innovativ måde omsætter dine kunders behov til succesfulde udviklingsprojekter.
Igennem dette kursus går du metodisk og brugercentreret til værks igennem processen. Så udviklingsprocessen starter med en dyb indsigt i kundens behov, derefter omsætning til produktidéer og til sidst evaluering af idéen.
På kursets tre dage lærer du bl.a.:
- At forstå dine kunders behov og omsætte dem til succesfulde udviklingsprojekter
- At stimulere kreativitet og bruge den til at skabe forretning
- At udvikle brugercentrerede strategier, services og produkter
- Hvordan du organiserer og igangsætter succesfulde innovationsprocesser
- Du kommer til at arbejde med din egen konkrete innovationscase.
Kurset henvender sig til alle, der arbejder inden for innovation, projektledelse, produktudvikling mm. Du behøver ikke have erfaring inden for design thinking inden deltagelse på dette kursus.
Læs mere om design thinking kurset
2. Til dig, der vil videreudvikle dine kompetencer og lære mere
Vil du gerne mestre evnen til ikke blot at begå sig i nutiden, men til at udvikle og nytænke fremtidens strategier inden for private og offentlige virksomheder? Så kan MBA enkeltfaget Innovationsledelse muligvis være noget for dig. Evnen til succesfuld innovation er nemlig et vigtigt konkurrenceparameter.
På dette MBA-enkeltfag lærer du blandt andet om følgende emner:
- Innovationsbegrebet
- Innovationsstrategier
- Innovationsprocesser
- Design thinking
- Innovationskultur
- Åben innovation
- Radikal innovation
- Organisering af innovation
Læs mere om MBA enkeltfaget Innovationsledelse her
3. Til dig, der vil forny virksomhedens forretningsmodel
Faget Forretningsmodeludvikling gør dig i stand til at udvikle og forny virksomhedens forretningsmodel, så den fortsat skaber værdi i relation til kunder, leverandører og samarbejdspartnere.
Det sker ved at introducere dig for centrale begreber, teorier og metoder inden for udviklingen af forretningsmodeller og træne dig i at analysere og løse relevante problemer på din arbejdsplads.
Gennem dette enkelt fag vil du blive undervist i emner såsom:
- Forretningsmodellers rammer og nøgleelementer
- Styrker og svagheder ved forskellige forretningsmodeller
- Forskellige organisationstyper og formål
- Faser og trin i udviklingsprocessen for forretningsmodeller
- Design af forretningsmodeller via design thinking
- Planlægning og facilitering af ændringer til forretningsmodellen
- Implementering af en ny/ændret forretningsmodel
Læs mere om MBA-enkeltfaget Forretningsmodeludvikling her
4. Til dig, der har et ledelsesmæssigt ansvar for en virksomheds digitale omstilling
Skal du lede din virksomheds digitale transformation? Så er det vigtigt, at du forstår, hvad digital transformation er og hvad det kræver af din organisation. Her kan dette Masterclass-kursus Digital Transformation give dig en dybere forståelse af, hvordan de nye teknologier kan omsættes til din forretning, så det giver værdi.
På kurset får du:
- Forståelse for, hvad digital transformation er
- Det rette mindset, sprog og kompetencer til at bidrage til transformationen
- Indsigt i nye teknologier og deres betydning for din organisation
- Forståelse for hvad digital transformation kræver
- Kendskab til den nye forskning inden for området
Kurset henvender sig særligt til ledere i den offentlige eller private sektor.
Læs mere om masterclass-kurset i Digital Transformation her
5. Til dig, ønsker at lede innovationsprocesser
Kurset Ledelse af innovationsprocesser giver dig redskaber til at forandre og nytænke med involvering af dine medarbejdere.
Med ledelse af innovationsprocesser får du en god basis viden om, hvordan du ved forandringer kan arbejde innovativt. Du lærer blandt andet, hvordan du skaber rum for innovation og involvering af medarbejdere, ligesom du får viden om innovationsfaserne, kreative værktøjer og betingelserne for at skabe en innovativ udvikling.
På kurset arbejder du med teorier om forandring, du får indblik i ledelsesstil, samt hvilken form for ledelse, der understøtter innovation. Du får viden om den innovative proces og værktøjer, der kan anvendes til kreativ tænkning.