Startdato
Kursusbeskrivelse
Sommelieruddannelsen
36 undervisningsgange. 2 dages eksamen. Varighed: 10 måneder
Sommelieruddannelsen giver dig en stærk faglig, praktisk og erhvervsrettet kompetenceprofil, som er målrettet til og efterspurgt i HoReCa og relaterede brancher.
Undervisningen dækker alle verdens vigtigste vinlande, druer og vinstile samt spiritus, cider, øl og alkoholfrie drikke. Du lærer om mad- og vinsammensætning og træner din smageteknik ved at smage flere end 400 vine og andre drikkevarer. Derudover har sommelieruddannelsen flere praksisorienterede moduler med fokus på arbejdet i restauranten, herunder service, gæstepsykologi, præsentation af vin, dekantering og sammensætning af vinkort. Du undervises af nogle af Danmarks dygtigste sommelierer og vinkyndige, og gennem vores netværk inviteres du også til flere eksklusive Masterclasses i løbet af uddannelsen.
Én uddannelse - ét niveau
Sommelieruddannelsen er sat sammen på den måde, at du kun behøver tage én samlet uddannelse. Uddannelsen er således ikke inddelt i forskellige niveauer. Til gengæld kommer du igennem Danmarks længste og mest omfattende sommelieruddannelse, så du er godt klædt på til næste skridt i din vinkarriere!
Målgruppe
Der er ingen optagelseskrav på sommelieruddannelsen. Du skal bare være fyldt 18 år og forstå dansk.
Vores studerende består primært af ansatte i HoReCa og relaterede brancher, som arbejder med vin til dagligt eller ønsker at arbejde mere med vin. Dog har vi også studerende fra andre brancher, og alle er velkomne på uddannelsen uanset faglig baggrund.
Eksamen og diplom
Uddannelsen afsluttes med en to-dages eksamen, hvor du eksamineres i:
- Teori om vin og service
- Blindsmagning af vin, spiritus og øl
- Mad- og vinsammensætning
- Dekantering af vin
Pris
Pris ved tilmelding til og med 30. april 2024*
Privatpersoner: DKK 49.500**
Erhvervskunder: DKK 61.875
* Pris ved tilmelding fra og med 1. maj 2024: DKK 54.500 (ex moms) DKK 68.125 (inkl. moms)
** Uddannelsen er momsfritaget for privatpersoner. Ved faktura til erhverv kommer moms oveni.
Prisen inkluderer 216 timers undervisning fordelt på 36 mandage (eksklusiv pauser), 2 dages eksamen, undervisningsmaterialer, vine til smagning, frokostordning, samt diplom og guldnål ved bestået eksamen.
Få information
Gør din passion for vin til en karriere!
Dansk Sommelier Uddannelse er blandt Nordens førende vinskoler, med central beliggenhed i København og Aarhus. Vi tilbyder kompetencegivende vinuddannelser på alle niveauer til HoReCa og private. Sammen med vores søsterskole i Norge, Norsk Sommelier Utdannelse, uddanner vi flere end 100 sommelierer...